Kunderne siger

Efter en post-corona periode hvor det blev tiltagende sværere for vores datter at tage med på tur i skolen, har vi i efteråret fulgt et Familievejledningsforløb  forløb hos Benja. Det var rigtig godt at få nye øjne på og en udenforståendes hjælp til at sætte ord på og kortlægge det der var svært. Efter en dejlig pause er “tur-helvedet” i skolen så startet op igen i dag. Trods lidt ondt i maven ala “det gamle”, lykkedes det at komme afsted nogenlunde uden problemer. OG det viste sig at blive en fantastisk udflugt for vores datter. For første gang så længe jeg næsten kan huske, er hun kommet glad og sprudlende hjem og fortalt om alt det fede hun har oplevet på turen. Det  Familievejledningsforløb var MEGET godt givet ud, og kan anbefales til alle hvor en travl hverdag kan mærkes på familielivet. Mange tak Benja 🙂

Karin Josephsen

Benja er simpelthen så dygtig en coach og så rart et menneske at finde støtte hos, når det hele er lidt svært. Jeg oplever hende som meget faglig kompetent samtidig med, at hun møder dig lige der, hvor du er med sit nærvær. Derudover så er hun i stand til at skubbe til dig og din selvforståelse, på en kærlig måde, så du får en endnu dybere selvindsigt og et nyt perspektiv på din situation, som for mig i hvert fald, gjorde at jeg nåede mit ønskede mål. Tusind tak Benja.

Kristina, 35

Vi har lige været i gennem et 3 måneders forløb med Benja da vores datter inden sommeren fik angst. Det har været en helt fantastisk oplevelse og vores datter har på de 5 gange rykket helt utroligt meget (angsten er næsten helt væk). Benja var meget tillidsvækkende og utrolig god til at læse vores datter i forhold til hvor hun var. Tusind tak Benja for et godt forløb.

Jan Tobiasen

Vi kontaktede Benja da vores datter på 13 år havde problemer med angst og ikke kunne tage i skole. Benja kom hjem til os ( hvilket var en stor hjælp) da vores datter ikke kunne forlade hjemmet.

Vi startede et Brave Kids-forløb d.1/4-2022.

Vi havde selv forgæves forsøgt at hjælpe vores datter og ved kommunen var der lang ventetid. Men at tage kontakt til Benja er det bedste vi har gjort. Vi forældre og vores datter har fået redskaber vi kan tage med os videre fremover.

Benja er så sød og behagelig og ved lige hvordan der skal tales og gøres, når det drejer sig om en teenager. Og nu efter knap 2 mdr. kan vores datter igen gå udenfor og snart komme tilbage til skolen igen. Der er stadig en bid vej endnu, men pga Benja er hun virkelig kommet langt.

Kæmpe stor anbefaling herfra!

Lisbeth Herodt

Hvad har I fået ud af forløbet?
Vi har fået en meget større forståelse for hvad der sker i vores datter når hun mærker angst. Forløbet har medvirket at vi som familie er meget bedre til at italesætte følelser, og dermed kan tage hensyn til hvis en af os har en “dårlig” dag. Vi har fået vores glade sociale datter tilbage, og det skete allerede efter 2-3 samtaler med Benja. Vi har lært alle de redskaber som Benja har anbefalet vores datter at bruge, hvilket er en kæmpe fordel så vi kan støtte hende i at bruge dem hvis hun oplever angst igen.

Er der nogle redskaber/øvelser der særligt har gjort indtryk?
Helt klart følelses skalaen, den har virkelig gjort situationerne hvor vores datter havde angst meget nemmere at håndtere fordi vi havde en hel klar skala at navigere ud fra. Før vi startede hos Benja var det største problem for os altid at vide hvornår og hvor meget vi skulle snakke om det vores datter var bange for, og der hjalp følelses skalaen virkelig med at der ikke kom yderligere pres på vores datter, da hun bare skulle sige et tal, og så vidste vi, om vi skulle tale om det eller give hende ro, hvilket gjorde situationerne meget mindre stressede. Det var også enormt powerfuldt for vores datter at Benja lavede “problemløsning” på tavlen hvor hun satte situationen der skabte angst op, og derfor arbejde med vores datter og os, i at finde løsninger for hvert trin på følelses skalaen som vores datter forestillede at hun ville være på i den givne situation.

Forældre til datter med angst

Gennem en online workshop blev vi opmærksomme på muligheden for at booke et online Brave-Kids forløb hos Benja. Vores ældste dreng havde udviklet ufrivilligt skolefravær og vores første tanke var, at vi ikke havde tid til at vente på PPR. Det er den bedste beslutning vi har taget.

Benja greb hurtigt bolden og gennem 10 lektioner guidede hun os rutineret igennem forløbet og vi står solidt tilbage med et fælles sprog og redskaber som vi nu dagligt anvender i vores fælles mål at få vores dreng tilbage i trivsel.

Benja formåede på trods af, at det foregik online at skabe en tillid til vores dreng i en sådan grad, at han hurtigt blev tryg ved at skulle undervises online. Han har rykket sig mentalt og har opnået en større selvindsigt og forståelse for, hvor angsten kommer fra. Han ved nu, hvordan tanker og følelser er tæt forbundne og hvad der skal til førend han selv kan arbejde med angsten.

Benja har fokus på hele familien. Dette går også igennem nogle af de øvelser som vi skulle lave. Det var medvirkende til at vores dreng ikke følte sig alene om at bekæmpe angsten og det ufrivillige skolefravær. Det var rart at have Benja at sparre med, og hun formåede at berolige og styrke os som forældre i den proces det er at få sit barn i trivsel igen.
Vi vil hermed gerne give Benja vores varmeste anbefaling. Vent ikke på PPR eller andre kommunale tiltag, det tager simpelthen for lang tid og det er vores børn det går ud over. Kontakt i stedet Benja, hun kan hjælpe jer sikkert videre.

Pernille Nygaard

Vi har været i Brave Kids forløb med vores datter på 10, og det har virkelig været en øjenåbner. Måden Benja taler og lytter i øjenhøjde har gjort at vores datter følte sig forstået på en ny måde, opmuntret og tryg til at dele sine udfordringer, overvejelser og tanker, og det har klædt hende på til at forstå sig selv bedre – og dernæst også forstå sine venner bedre. Hun har fået konkrete værktøjer leget ind på en hyggelig måde, så hun går til konfliktløsning med en anden ro, og falder langt bedre i søvn om aftenen.
Måden Benja har kørt seancerne som fælles familieterapi har været en gave for os som forældre; vi er blevet nydeligt klædt på til at forstå vores barns virkelighed, bruge sprog der åbner for nye vinkler, og have et fortroligt rum omkring hverdagsudfordringer, så vi kan bruge alle værktøjerne fremadrettet derhjemme. Hun er super stolt af sit mod, og hun føler at vi har hendes ryg.

Det kan være en jungle at finde den rette samtalepartner, så vi vil gerne bidrage til at andre også kan finde Benja.

Christa Elisabeth Volmer Nielsen

Vi har haft et virkeligt godt forløb hos Benja, hvor hun både har haft øje for vores store datter, som var inde i en svær periode, samt for os som familie. Det er vi meget taknemmelige for.
Der er kommet meget mere ro på vores hverdag, som helt sikkert skyldes Benjas arbejde. De redskaber vi har fået med, bevæger sig lige så stille over i ubevidst anvendelse – og det er en virkelig værdifuld gave at få med.

Benja får en KÆMPE anbefaling herfra ❤️

En anonym mor

Fra pludselig at stå med en datter, der ikke ville i skole, var vred og ked af det, begyndte på selvskade og hvor kommunikationen var gået en anelse i hårknude, har vi nu en datter, der går i skole igen, tror på sig selv og stoler på egen dømmekraft. Hun står ved, hvem hun er, kan sige fra, når hun synes, det er nødvendigt og hun ved at vi accepterer og støtter hende. Hun involverer os meget mere i sit liv og tanker og spørger om hjælp eller input, når hun er i tvivl om noget.

Vores datter blev grebet, rummet og fik et frirum, hvor hun kunne åbne op, uden risiko for at blive gjort forkert eller gøre nogen sure eller kede af det.

Annemette Rickert

Vi kontaktede Benja da vores datter på 13 år havde problemer med angst og ikke kunne tage i skole. Benja er så sød og behagelig og ved lige hvordan der skal tales og gøres, når det drejer sig om en teenager. Og nu efter knap 2 mdr. kan vores datter igen gå udenfor og snart komme tilbage til skolen igen. Der er stadig en bid vej endnu, men pga Benja er hun virkelig kommet langt. Kæmpe stor anbefaling herfra.

Lisbeth Nielsen
Forælder til datter på 13 år
Tak for et godt Brave Kids forløb, hvor vores datter har gået hos dig. Hun er langt fra i mål, men vi er startet den vigtige process mod en nemmere hverdag. Tak.
Jens

Jeg er blevet coachet af Benja adskillige gange og jeg går altid fra hendes sessioner med en følelse af indre ro og en større tillid til mig selv og min
omverden. Hun er virkelig god til at skabe et trygt og tillidsfuldt rum og hun gør det let at dele de ting der er svære. Det er tydeligt hvor meget Benja brænder for at hjælpe andre mennesker og hendes store engagement og begejstring skinner virkelig igennem og virker meget smittende i løbet af en coaching session. Jeg har oplevet at Benjas coaching har rykket mig meget i forhold til problematikker som jeg har kæmpet med i flere år og vil derfor helt klart anbefale Benja.

Aya Jørgensen

Vi vil helt klart anbefale Benja. Vores datter på 11 år gik pludselig helt ned med angst efter sommerferien 2022. Hun var nærmest ikke i skole i 3 uger hvor vi forsøgte at finde en terapeut med Cool kids erfaring til at hjælpe hende. Da jeg talte med Benja første gang i telefonen var jeg slet ikke i tvivl om at hun var den helt rette for vores datter. Benja har skabt et trygt rum for os og vores datter i hele forløbet og virkelig forstået at snakke i børnehøjde med vores datter, så hun lærte hvordan hendes hjerne fungerede og lærte hende alle de teknikker hun skulle bruge. Der gik ikke mere end 2-3 samtaler før vores datter igen var tilbage i skole på fuld tid, og igen var glad og social. Jeg er selv angstbehandler til daglig, men der var ingen tvivl om at jeg selvfølgelig skulle finde en anden til at behandle vores datter, men var derfor ekstrem kritisk i hvem der fik lov til at “rode” i min datters hoved, og det var vigtigt for os at vores datter fik den bedst mulige terapi fra starten af og ikke mistede tilliden til at noget/nogen kunne hjælpe hende. Og vi er kun blevet bekræftet i at vi tog det helt rigtige valg i at vælge Benja, for vores datter har virkelig fået den bedste terapi

Mallikka Borch
Forælder til datter på 11 år

Jeg har lært en masse om hvordan tanker og følelser hænger sammen og fået et godt indblik i årsagen til at de udfordrende følelser og tanker opstår. Har fået redskaber til at arbejde med min angst og mit selvværd og lært om hvordan jeg kan bruge mig selv og mine følelser til at evaluere små “forsøg eller udfordringer (som Benja har givet mig)og hermed blive klogere på “mig selv”. Benja har fulgt min opstart i en ny klasse og har hjulpet mig med takle dette, blandt andet ved at drøfte nogle af de situationer jeg forudså kunne blive svære. Jeg fik ved hjælp af øvelser, og “rollespil” mulighed for at arbejde med tænkte situationer og hermed føle mig mere forberedt på at møde og takle dem. De forskellige emner vi gennemgik, blev illustreret med billeder og tegninger og ofte relateret til mine egne oplevelser. Alle illustrationer fik jeg udleveret til min egen mappe. Det har været rart at have mine forældre med ved seancerne, og at Benja har inddraget dem når hun mente at det gav mening og jeg blev altid spurgt om det var ok. Vi har som familie kunne snakke og afprøve nogle af de redskaber Benja gav os med og vi er blevet bedre til at snakke om tingene, fordi vi har nogle fælles oplevelser og begreber med som gør dette meget lettere.

Julie
17 årig med angst og selværdsproblemer

Vi har som familie fået rigtig mange værktøjer og især et fælles sprog som hjælper når tingene bliver svære. Vi kan klart anbefale et forløb hos Benja.

Maya Rasmussen

Vi startede forløb hos Benja, da vores dreng i en længere periode havde været trist, uoplagt med kun lidt overskud til at gå til opgaver både i skole og hjemmet. Han oplevede mange ting som ligegyldige og gik ikke rigtig op i noget. Vi havde selv prøvet forskellige tiltag, men oplevede ikke den forandring, vi ønskede for os som familie.
Under forløbet blev vi opmærksomme på, hvor meget vores dreng faktisk brugte foran skærmen både med venner, men også i hjemmet, selvom vi faktisk i forvejen havde regler for skærmtiden. Vi blev klogere på skærmafhængighed og hvilke følger det kan medføre i virkeligheden. Under forløbet begyndte vi at udarbejde en struktureret ugeplan med belønningssystem med faste skærm-, lektie-, og legeaftaletider, som var realistiske i overensstemmelse med familiens kalender. Benja var god til at forberede os på at vi som forældre skulle investere endnu mere tid i at være tilstede, nu hvor skærmtiden var blev reduceret markant. Vi oplevede en rigtig positiv effekt nærmest ved uge 1, med en dreng der trives i at overholde skemaet, som resulterede i meget mere mentalt overskud og interesse i omgivelserne udenfor skærmen. Planen følger vi stadigvæk, og vores søn taler selv positiv om den overfor andre.
Vi blev også mere bevidste om, hvordan man håndtere stærke følelser og hvorfor vi nogle gange har brug for tid til at falde ned.
Efter forløbet står vi med redskaber og indsigter, som gør, at vores dreng er mere positiv, selv tager initiativet til opgaver og generelt går op i sine omgivelser på en anden måde end inden forløbet.

Nikolaj, Janne og Anders

Benja har i to år været gruppeleder i Angstforeningen i en gruppe med blandede angstlidelser – panikangst, socialangst, generaliseret angst, helbredsangst og PTSD. Som gruppeleder var det Benjas opgave at modtage nye gruppemedlemmer og hjælpe dem til rette i gruppen, skabe et trygt rum, fungere som mødeleder i henhold til Angstforeningens mødestruktur og hjælpe deltagerne med talerunde, eksponeringsøvelser, gennemgang af selvhjælpsmateriale samt psykoedukation. Hertil kom forberedelse af gruppemøderne, afholdelse af forsamtaler med nye deltagere samt deltagelse i supervisionsmøder.

Benja har været en meget engageret frivillig medarbejder, som Angstforeningen har sat stor pris på.

Marie Särs Andersen
daglige leder

Familien: det har været meget lærerigt og trygt at være en del af seancerne hos Benja omkring vores 17- årige datter. Vi var til start lidt betænkelige ved at skulle deltage under hele forløbet, men det gav meget hurtigt mening. I forhold til et tidligere forløb vores datter gennemgik hos en psykolog, blev det nu meget mere involverende og meningsfuldt at se terapiforløbet som et fælles familie”projekt”. Som forældre fik vi en bedre forståelse af, hvad det er vores datter kæmper med og redskaber til at støtte og tale med hende, både på gode og dårlige dage. Vi har undet forløbet herhjemme oplevet en pige som har “grebet” de nye muligheder til at anskue og angribe tilværelsens udfordringer på og mærker en spirende ro og øget livsglæde i hende.
Hvad kan Benja gøre mindre af? eller mere af? Vi har alle været virkelig glade for forløbet og har ikke så mange kommentarer til ændring af fokuspunkter-for os har forløbet været ret perfekt tilrettelagt. Fremhæver det, at du hjalp hende med at lede efter “den gamle og talte mere målrettet mod fremtiden og hvordan hun kan arbejde på, at finde ind til den personlighed hun savner. Herunder lyste på hende mange styrker og ressourcer som kontrast til fortidens negative oplevelser og erfaringer. Vi vil hermed sende dig endnu en stor tak og kæmpe ros. Måske ses vi en anden gang.

Christian og Tina, forældre til 17-årig datter

Hvad har I fået ud af forløbet?
Vi har fået en masse gode visueller værktøjer til at kunne blive klogere på, hvordan vi forældre tænker og hvordan vores søn tænker, samt hjælpe til at mærke efter og lave tydelige aftaler for hvordan vi øver os.

Er der nogle redskaber/øvelser der særligt har gjort indtryk?
Lommelygte tegningen er god, fordi man ser den for sig uden at hive den frem, og det gør en bevidst om, hvordan vi får talt alle de gode ting op og gøre dem tydeligere.
Måltrappen så vi kan lave flere trin på vej i den rigtige retning.
Klar til forandring

Michelle

Vi kom til Benja, da vi som familie havde brug for at kigge ”ind” ad, og få værktøjer til at ændre den travle dagligdag med bl.a. for meget skærmtid til børnene. Vi er meget glade for forløbet hos Benja og kan kun anbefale andre at tage kontakt til Benja.

Julie Standly Hopf

Vi har fået en datter, der er ved at få troen på sig selv igen. En glad datter med redskaber til at støtte hende i hendes videre arbejde med at komme videre i processen.

Det har været godt at bruge følelsesskalaen. Det har gjort at vi har fået sat udfordringer i system og bedre har kunne arbejde med det herhjemme.

Laura har følt sig meget forstået af Benja i en svær tid. Benjas rolige og positive sind gør underværker.

Laura (14): Jeg har fået nogle metoder, der kan hjælpe mig i situationer jeg har svært ved. Jeg kan flere ting nu, som jeg ikke kunne før. Jeg har forandret mig positivt socialt.

Særligt metoden til at fokusere på ro omkring mig, ting jeg hører, ser og kan mærke har hjulpet mig.

Laura og Pernille

I en sårbar periode hjalp Benja coaching og terapi mig med at finde de værktøjer og ressourcer frem jeg havde brug for.  Hun er god til at få en til at se tingene udefra og på en anden måde, så jeg nemmere kom igennem en svær periode. Selvom det er svært nogengange at bede om hjælp, har jeg ikke fortrudt jeg fandt Benja.

Stor anbefaling herfra!

Louise Fangel, 48 år

Jeg var vildt glad for at blive coachet af dig, Benja. Du var vildt hurtig til at se hvem jeg i virkeligheden er og det var en total øjenåbner at lave 1 øvelse med dig 🙂 Jeg har længe ønske om at kunne mærke min krop bedre som en del af et vægttabsforløb. Efter vores session har jeg nu et konkret billede inde i hovedet som jeg vender tilbage til når jeg er ved at tage en beslutning som er modsatrettet mine mål. Og det virker bare!! Jeg synes jeg kan mærke min krop bedre. Jeg er der selvfølgelig ikke endnu, men jeg er på vej.

Stine, 43 år
Mor og selvstændig online forretningsudvikler med et ønske om at få lige så godt styr på min krop og min vægt - som jeg har på resten af livet 🙂

Jeg vil godt give Benja min varmeste anbefaling. Min søn har over en længere periode fået NADA hos Benja, hvor der muligvis er mistanke om en ADHD problematik.

Jeg kan mærke på min søn, at når han får NADA hos Benja, bliver han mere rolig koncentreret og fokuseret, samt han hviler mere i sig selv. Min søn giver udtryk for, at det gør en forskel og giver ro i hans hovede. Han sover blandt andet bedre, og han spørg selv ind til, hvornår han skal have den næste behandling.

Benja er utrolig professionel. Benja er imødekommende og meget let at få tillid til.

Benja’s klinik Giver følelse af ro og tryghed når man er der.

Mor med mere

Vi har haft et forløb hos Benja på 5 gange sammen med vores 7 årige datter, som ret pludselig fik angst, da vi kom hjem fra en længere rejse. Hun havde på rejsen haft madforgiftning og da hun skulle begynde i skole igen, var hun pludselig næsten umulig at aflevere, havde ondt i maven og troede at hun skulle kaste op.

Efter mange kampe og pres, måtte vi lade blive hjemme fra skole og søge hjælp. Vi havde absolut ingen erfaring med psykisk sygdom, men heldigvis fandt vi Benja, som hjalp vores familie igennem den sværeste tid. Vi og vores datter lærte om hvad angst er og vi fik nogle ret simple værktøjer til bruge derhjemme. Vores datter havde svært ved at sætte ord på sin angst, men på trods af denne udfordring, fik Benja inddraget vores datter i samtalerne, på vores datters præmisser. Allerede efter få gange fik vi et fælles “sprog” om angst og følelser, som vi brugte med vores datter og hun fik det langsomt men sikkert bedre. Efter de 5 gange hos Benja, begyndte vi en meget langsom indkøring i skole. I løbet af ca. 6 måneder genfinder vores datter trygheden ved skole, SFO, fritidsinteresser og legeaftaler.

Nu et år efter er der stadig mindre angstproblematikker, men vi føler at vi har fået en værktøjskasse hos Benja, så vi er trygge og tror på at vi kan arbejde os igennem de udfordringer, der måtte komme.

Kæmpe stor tak til Benja for at hjælpe os og for at have kort ventetid! Vores datter taler stadig om dig ❤️

Stine

Benja er utrolig kompetent. Hun er lyttende, jordnær, autentisk og virkelig dygtig. Stedet er hyggeligt og rart og rummet og Benja “omfavner og griber” en mentalt. Hun tager udgangspunkt i DIG og bruger de øvelser og redskaber, der giver mening. Hun følger ikke blot et angst forløb slavisk. Hun fornemmer hvor ens barn/ den unge er og kobler sig på det der fylder i vores hoveder, og det som der er meningsfyldt og energi i på den givne dag. Det kan f.eks. være at skoledelen eller en diskussion hjemme fylder. Det er der plads til at vende og folde ud. Vi har fået et fælles sprog som familie, så vi bedre kan understøtte vores barns udfordringer. Vi har også selv lært hvad vi, med fordel, kan gøre anderledes og være tydelige omkring, så dynamikken og samværet i familien er mindre konfliktfyldt og mere positivt. Forældre/ voksensparring med Benja uden den unge midt i- eller efter endt angstforløb kan jeg også varmt anbefale. Jeg vil klart vende tilbage til Benja en gang imellem og få noget løbende coaching. Det er guld værd og utrolig givende at få den løbende støtte fra Benja. Det hjælper med at holde fokus på bolden og de relationer og den udvikling der hele tiden sker i os alle.

Mette Underlien

Benja er en meget tillidsvækkende person. Jeg fik håndgribelige værktøj jeg kunne brug i mit liv. Jeg vil klart anbefale hende.

Joshua Gross

Jeg har kastet mig ud på en rejse for at lære mig selv bedre at kende og for at finde svar på nogle ting på det personlige plan.

Benja har været super god som sparring. Hun er lyttende. Stiller udfordrende spørgsmål. Hun får en til at reflektere over tingene. Man bliver bevidst om, at man skal lede dybt, for at prøve at finde alle svarene.

Min rejse er ikke afsluttet endnu. Får jeg brug for yderligere sparring, hjælp eller lignende, er det Benja, jeg tager kontakt til igen.

En varm anbefaling herfra.

Jeg er 19 år gammel og er på mit første sabbatår. Jeg arbejder i en lokal sandwichbar hvor tingene kører meget stille for tiden. Jeg døjer med en dårlig døgnrytme og har til tider svært ved at komme op og i gang med dagen. Mine samtaler med Benja hjalp mig med at indse hvor det var at tingene haltede fra min side og jeg har sidenhen brugt en teknik jeg har lært af Benja til at reflektere over ting. Efter mine samtaler med Benja er min dagligdag blevet markant nemmere at overskue og jeg har lært at sætte pris på de små ting der kan medvirke til at gøre mit humør bedre. Jeg kan klart anbefale en samtale med Benja hvis man går og døjer med nogle ting som måske ikke er så nemme at snakke om, eller hvis man bare mangler et motivationsboost.

Jonathan, 19 år